Nye erfaringer med samskriving i klasserommet: fra kaos til progresjon.

Helt enig! Har prøvd samskriving i dag for mine vg1 elever på TIP. Stor suksess!

Lektor Hernesvolds fagblogg

Elever som diskuterer, forhandler og prøver ut tekst, kan lære mye av hverandre. Det gjelder både skrivesterke og mindre skriveføre elever, er min oppfatning, men selvsagt er det en fordel om hver gruppe har noen litt aktive skrivere som sikrer framdrift. Et godt klassemiljø er også viktig; det må være lov å gjøre feil, og klassen må oppleve at de jobber mot noen felles mål. I klassen min er det sikkert ikke alle som liker samskrivinga like godt, og noen føler på at de drar vel mye av lasset, men i sum er jeg sikker på at det har flere fordeler enn ulemper, dersom vi bruker det klokt og i passe mengder.

Elevene mine på vg1 har allerede samskrevet i Google Drive ved et par anledninger. I dag delte vi klassen i tre like store grupper, og de hadde allerede individuelle notater som de kunne ta med seg inn i…

View original post 894 more words

«Hjelpekunst» -av Søren Kierkegaard

At man, naar det i Sanhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligeden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældene, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med an Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være det Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaar.

Søren Kierkegaard, [1855] 1962. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. København Gyldendal, s.96-07.

forbindelser = kommunikasjon = kvalitet eller kvantitet?

Hva er så en forbindelse?

I en skolesammenheng, kan ordet «forbindelse» være et koblingspunkt i et elektrisk nettverk, der elevene lærer noe om viktigheten av «en god forbindelse». Jeg tenker umiddelbart på at her må det være kvalitet. Tenk om vi jobbet med koblinger og forbindelser med høg spenning og mye fart, uten sikring og god jording…strømstyrker over 30mA er livsfarlig. Å ha god forbindelse til jorden virker derfor fornuftig!

Høgspenning over 50V kan være livsfarlig for en menneskekropp, her vil vekselspenningen som vi har i Norge på 230V også ha en frekvens på 50-60Hz. Denne svingningen sammen med spenningen gjør at alle forbindelser og koblinger må være utført av kompetente fagfolk. Har vi ikke skikkelig jording her, kan strømmen gå gjennom kroppen vår og stoppe hjertet.

Om du har meg som en forbindelse, kan du ha en venn for livet, om vår kommunikasjon sammen stemmer. Da vil jeg påstå at vi har en god forbindelse om den er godt forankret og jordet i noe ærlig og oppriktig. Tenk om all kommunikasjon var bygget på fart og spenning og ingen bakkekontakt! Det tar livet av mange vennskap… Å ha en god kommunikasjon virker derfor fornuftig!

Mine forbindelser, sies det ofte. Er det noe vi sier fordi vi har kjøpt mange koblinger, eller att det er status med mange personer som vi kjenner? Er det kvalitet eller kvantitet som gjelder her?

Mine forbindelser til hjernen forteller mye. Kommunikasjonen samles her og tolkes, før den igjen kommer til uttrykk i en eller annen form. Visuelt, verbalt eller kanskje begge deler. Hvordan kommuniserer du og jeg så sammen? Jeg tenker at det vil være en fordel med sikring, god jording og en god tone.

Ha en god forbindelse 🙂 H.